Mennesket og den seksuelle revolution

Mennesket og den seksuelle revolution

Mennesket står netop nu på tærskelen til en revolutionerende forvandling af sin seksualitet og mentalitet. En forvandling, der vil omskabe det til en helt ny type menneske - det færdige menneske - som kun har lyst og evne til uselvisk næstekærlighed, der ikke vil være en platonisk kærlighed, men en ny kærtegnsseksualitet, der langt vil overtrumfe og afløse vores nuværende seksualitet, Martinus kalder parringssympatien, der dybest set er et levn fra dyreriget.

Dette hævder Martinus i sine kosmiske analyser. Samtidig henviser han til tidens mange eksempler på nye seksuelle holdninger og tendenser som symptomer på, at forvandlingsprocessen allerede er indledt.

"Mennesket og den seksuelle revolution" skildrer i overskuelig form dette fascinerende forvandlings-scenarie og gør samtidig rede for dets grundlag og forudsætninger. Bogen skal ses som en introduktion til den allerede igangværende omskabelse af mennesket samt målet, den vil føre frem til.