Om verdens grundvold (i forenklet fremstilling)
Først af alt ér det navnløse, guddommelige Noget - "X"
Mere præcist har det pågældende Noget 'form' af et evigt og uendeligt verdensdyb af immateriel natur. Et verdensdyb, der ikke desto mindre er hjemsted for et uudtømmeligt potentiale af skabemuligheder eller skabekim i virtuel form samt hjemsted for et evigt og umætteligt begær efter at realisere og virkeliggøre dette skabepotentiale og herigennem lære sig selv at kende – både som skaber og som oplever, kort sagt: som et levende væsen der omfatter ALT...
Med henblik på opnåelse af dette mål tilskyndes det guddommelige Noget konstant af sit ur-begær til at trække på sit forråd af virtuelle skabemuligheder til fordel for en permanent aktivering af især tre arketypiske funktionsprincipper der i treenigt samspil lader det navnløse, guddommelige Noget træde i karakter som netop "et levende væsen"; det vil sige "Et Noget", der kan og vil opleve – herunder ikke mindst: sig selv ...
Som de tre overordnede funktionsprincipper tjener:
1. princippet skaber/oplever, X1
2. princippet skabe- oplevelsesevne, X2
3. princippet "det skabte", X3
Af disse basale funktionsprincipper spiller X1 rollen som både årsagsløs årsag til skabelse og ultimativt vidne til skabelsens resultater. Samtidig spiller X2 rollen som X1's forudsætning for i praksis at kunne løse sin opgave Og endelig spiller X3 rollen som resultatet af samspillet mellem X1 og X2 – objektivt som subjektivt.
Konklusion
Da alle tre funktionsprincipper ved roden fremgår af det samme immaterielle Noget/"X" er de også alle tre i deres dybeste grund ikke alene selv af immateriel beskaffenhed, men er også bundet sammen i treenigt samspil hvilket alt i alt på ultimativ vis udgør forudsætningen for at de overhovedet kan samarbejde.
- PBJ
--
